Opdatering af regler – vigtigt for alle kuske og officials

Opmærksom på nye tiltag fra FEI, gældende fra 1. januar 2026.

De seneste ændringer i reglementet er relevante for alle klubber og medlemmer.

Vi følger som udgangspunkt reglerne fra Fédération Équestre Internationale (FEI), med enkelte nationale og lokale tillæg. Når FEI opdaterer deres reglement, har det derfor også betydning for os – både i forhold til afvikling af stævner, udstyr, bedømmelse og gældende sikkerheds- og velfærdsregler.

Selv mindre ændringer i formuleringer kan få praktisk betydning for:

  • Tilladt udstyr 
  • Udførelse af øvelser 
  • Bedømmelseskriterier
  • Fejl og eliminering
  •  Krav til hestevelfærd

Vi opfordrer derfor alle Kuske, trænere og officials til at holde sig opdateret på de gældende regler.

Det betyder blandt andet:

  • Retningslinjer omkring forespænding og udstyr er rykket i et særskilt dokument.
  • Det allerede nu anbefaldes at bære sikkert fastspændt beskyttelseshjelm af  godkendt type overalt på stævnepladsen, når man befinder sig på en vogn. Fra 1. Januar 2027 bliver obligatorisk for alle, der kører med på en vogn, overalt på  stævnepladsen.
  • At der er nye/ændret krav om inspektion og eksamination forspændt i forbindelse med maraton:
    • Inspektion skal finde sted ved alle stævner før start på Maraton. En dyrlæge er  ansvarlig for denne inspektion. Hvis en hest ikke præsenteres ved inspektionen før maraton, skal kusken udelukkes før start  på Maraton etapen. 
    • Eksamination skal finde sted indenfor 15 minutter efter kusken er kommet i mål i  Maraton. Det er kusken selv, der skal præsentere sine heste.
  • Der må maksimalt medbringes 2 vogne til brug i konkurrencerne (dvs. træningsvogne kun til træning er undtaget) og disse skal overholde kravene i artikel 937. I forhindringskørsel må der kun anvendes dressur- eller maratonvogne, der overholder kravene om sporvidde.
  • Man udelukkes altså ikke længere i dressur, hvis vognen er for smal!
  • Heste/ponier, der anvender hoof boots i konkurrence, skal præsenteres med hoof boots på ved inspektionen. Hoof boots kan kræves fjernet, såfremt inspektionspanelet ønsker at besigtige hovenes tilstand. Heste/ponier, der anvender hoof boots i konkurrence, skal præsenteres med hoof boots på ved inspektionen. Hoof boots kan kræves fjernet, såfremt inspektionspanelet ønsker at besigtige hovenes tilstand.
  • Ingen person under 10 år (tidligere 14 år) må være passager på en vogn. Dette gælder både i den indledende periode og under selve stævneperioden. Alle passagerer under 18 år skal bære sikkert fastspændt beskyttelseshjelm. Når der er mindreårige passagerer på vognen, skal der altid være en groom på vognen, der opfylder de gældende alderskrav.
  • Enhver kusk eller groom, der er faldet af en vogn eller har været med på en vogn, der er væltet under træning eller i konkurrence, skal undersøges hurtigst muligt af relevant medicinsk personale, og under alle omstændigheder før deltagelse i kommende disciplin. De må ikke deltage i næste disciplin, før de er blevet undersøgt. Det er kuskens eller grooms eget ansvar at sørge for denne nødvendige undersøgelse.
  • Maraton:
    • A-etape, kontrolleret opvarmning, hvil og Cool Down udgår helt.
    • Der skal være mindst et velegnet opvarmningsareal på minimum 3200 m2 og/eller en velegnet rute til opvarmning før Maraton.

Læs mere på Dansk Køre Forbunds hjemmeside under "Reglementer/Dressur" --> "Sportskørsel - Reglement FEI" eller klik her

Hold i dag

Instagram