Rediger

Arrangementer:

Klubstævne lørdag d. 3 Oktober 2026

Østjysk Køre Selskab afholder Klubstævne i kørsel med hest og vogn.
Stævnet foregår hos Henrik Høper, Hedemarksvej 19, 8300 Odder.
Stævnet er åbent for medlemmer af køreselskaber tilsluttet Dansk Køre Forbund.

Der er maksimalt plads til 20 tilmeldte. Derfor åbnes der i første omgang for at alle kan tilmelde sig med 1 ekvipage. Herefter såfremt der er plads åbnes der for at man kan tilmelde sig med flere ekvipager.

Husk at der skal indbetales kuskelicens til DKF for at deltage, som minimum det som hedder Kuske licens klub. Tilmelding tl kuskelicens her: Klubmodul.dk - Nem klubadministration (danskkoereforbund.dk)

Deltagelse i klubstævnet koster 200 kr.

Tilmelding via www.oeks.dk

Tilmelding senest Mandag d. 21/9, er der plads til yderligere åbnes der op for tilmelding til og med Fredag d. 25/9.

Mad:
Man kan tilmelde varm middagsmad ved tilmelding også, vi håber mange af jer vil bestille på forhånd. Der vil være mulighed for at købe andet end dagens ret hele dagen.
Middagsmad dagens ret: Kartoffel og porre suppe - 60 kr.

Forventet tidsplan:
Der køres dressur og toppe om formiddagen og maraton om eftermiddagen.

  • Dressur og toppe: 8:30 til 11:50

  • Middagsmad: 11:30-13:30

  • Maraton Briefing: 12:30

  • Maraton: 14:00 til 16:30

  • Præmieoverrækkelse: 17:00

Discipliner:
Under dressur er det muligt mens kusken før en af opvarme/holde sig klar i bunden af dressurbanen.
Toppe vil blive kørt som fejlkonkurrence, som udgangspunkt m. 15 porte.

Der køres ikke A-etapen eller kontrolleret opvarmning, man skal derfor selv sørge for at opvarme.
Maraton vil bestå af kun B-etapen: med 3 forhindringer, som køres 2 gange, og 4-6 km i længde.
Tidsskemaer til Maratonruten vil blive lavet til alle, så ingen selv skal regne på, om de er med i forhold tiden.

Hvis i skal bruge samme vogn, så skal vi nok prøve at få det til at gå bedst muligt op.
Foreningsvogn kan lejes, her kontaktes Lea Sinding på 25 41 72 05, inden tilmelding.

Sted:                                  Hedemarksvej 19, 8300 Odder
Parkering:                         Vil blive tildelt ved ankomst, følg de anvisninger som bliver givet.

Officials:
Stævnevært:            Høper Driving
Stævnearrangør:        Østjysk Køre Selskab
Stævneledelse:        ØKS stævneudvalg: Kersti, Mia, Annette og  Janice                                     
Stævnesekretær:         Kersti Jessen                                               
Banebygger                            Annette Roed og Mia Hedegaard Hansen                          Overdommer:             Judith Kofoed

Klasser:
Klasse 1: Let, Children, Senior og Småponyer:

  • Dressurprogram: 

    • Let-1 

    • Let-2

    • Children 2026

      • Alle i klassen og uanset alder må gerne kører dette program 

  • Maraton: Fuld længde men kun A-B-C-D

  • Toppe: 230 m/min

  • Senior må få hjælp af groom under dressur til at huske programmet. 

Klasse 2: Middelsvær og Junior:

  • Dressurprogram: 

    • Middelsvær 2023

    • Junior 2026

      • Alle i klassen og uanset alder må gerne kører dette program 

  • Maraton: Fuld længde

  • Toppe: 240 m/min

Klasse 3: Svær og U25:

  • Dressurprogram: 

    • U25 HP1-2

    • 2* og 3* programmer

  • Maraton: Fuld længde

  • Toppe: 250 m/min


Såfremt man ikke føler man passer ind i overstående, tag kontakt til Kersti, så finder vi en løsning der passer til jer. Her tænkes især på: 4-spand, tandem, og para.

Hastighed Maraton:

Etape

Gangart

Pony 1

Pony 2

Pony 3

Hest

Mini

B

Fri (Undtagen de sidste 300 m)

13

12

11

14

10


Sikkerhed
Alderskrav til kuske og grooms er af sikkerhedsmæssige hensyn gældende overalt i forbindelse med stævnet.
For alle kuske og grooms gælder at fastspændt sikkerhedshjelm og sikkerhedsvest er obligatorisk/skal bæres under maraton.
Alle kuske, grooms samt passagerer under 18 år skal altid bære fastspændt sikkerhedshjelm og sikkerhedsvest, når de befinder sig på vognen 
Grooms skal altid være til stede og i stand til at yde nødvendig assistance, når hesten spændes for vogn eller er forspændt. Gælder overalt på stævnepladsen. Når der køres med heste, skal der være en groom på vognen. Hvis det er en 2 hjulet træningsvogn uden sæde til groom, skal groom være til stede på træningspladsen i nærheden af ekvipagen.

Kusken må kun stige af vognen, når der er grooms ved hestenes hoveder eller linerne er overgivet til en anden ansvarlig person på vognen. Ingen hest må føres ved siden af vognen.

Hjælpeliner: Børn under 10 år skal køre med hjælpeliner

Ansvar
Østjysk Køre Selskab, DKF og Høper Driving påtager sig intet ansvar for ulykker, skader eller sygdomme hos heste, kuske, hjælpere, publikum eller andre personer eller genstande.   

Forbehold
Østjysk Køre Selskab forbeholder sig ret til at sammenlægge, opdele eller aflyse klasser, ændre på tidsplanen samt aflyse stævnet.

Vi håber at se rigtig mange til dette stævne.

Venlig Hilsen Stævneudvalget ØKS


Aftenskovtur til Bryrup tirsdag, d. 25/8-2026.

Der er aftenskovtur nu på tirsdag, d. 25. august.

Vi mødes udenfor boldbanen i Bryrup på Østervang 47 A, kl. 18.30.⁸

Herefter spænder vi hestene for, og selve turen starter kl. 19.

Vi kører en tur i området ved Bryrup og Slagballe.

Efter turen hygger vi og drikker vores medbragte kaffe/kage.

Tilmelding til Anders, tlf. 24 95 29 79.

Husk også at tilmelde, hvis du ikke har hest med, men gerne deltager på turen på en af vores vogne.

Mødested: Østervang 47 A, 8654 Bryrup.

Mødetid: Tirsdag, d. 25. august kl. 18.30.

Husk:

Tilmelding til Anders, 24 95 29 79, Fluespray, Hestegrej, Kaffe/kage mm.



AFLYST Tilmelding til Traditionel kørsel d. 16 August 2026

Traditionel Kørsel 16 august 2026 på: Det grønne Museum, Randersvej 4 Auning

Østjysk Køre Selskab afholder Traditionel Kørestævne

For de interesserede er der mulighed for ophold i flere dage, og man kan benytte det omliggende landskab til, ”Private Driving” ved Det Grønne Museum og Gl. Estrup.

Fulde propositioner + reglement + tilmeldingsblanket i understående pdf 'er

Der køres efter det danske reglement fra 2024. Ligger på ØKS hjemmeside, eller kan fås hos Ivan Bak email: ivan@hjulmager .dk

Alle traditionelle spandtyper kan deltage.

Alle medlemmer af et køreselskab /-forening under Dansk Køre Forbund kan deltage. Deltagelse fra udlandet er også mulig.

Konkurrencen består af disciplinerne A-B-C.

Disciplin A, præsentation: Der vil være to præsentationsdommere, og præsentationen vil foregå på to forskellige steder.

Disciplin B, rute: Ruten forventes at være  ca. 14 km. En del af ruten lidt stejl og krævende. Ruten består af asfalt, skovveje og grusveje. En befærdet vej skal passeres 2 gange, trafikken stoppes ikke, men der er en hjælper tilstede.

Disciplin C, keglekørsel: Obligatorisk. Keglekørslen vil foregå på gårdspladsen.

Tilmelding og stævnegebyr:

Deltagelse koster 500,- pr. ekvipage. Hertil kommer evt. tilkøb som det fremgår af tilmeldingsskemaet.

Tilmelding og betaling senest fredag d. 1 august til ØKS email:  sekretaer.oeks@gmail.com hvortil den udfyldte tilmeldingsblanket sendes, tilmeldingsblanket findes på – kan hentes på Dansk Køre Forbund hjemmeside, eller i understående pdf.

Ekvipagens deltagerantal oplyses ved tilmelding.                                                                                                           

Betaling til ØKS konto 6128 – 9041258628 eller mobil pay 416715 hvor indbetaling foretages (husk navn!)

Bemærk at der på stævnepladsen opkræves entré for tilskuere som også giver adgang til museerne på Gl. Estrup (ekvipagerne får udleveret adgangskort til området og hjælpere får udleveret gratis adgangstegn til Det Grønne Museum).

.Spørgsmål kan rettes til:

Traditionel kørsel: Ivan Bak, ØKS, ivan@hjulmager.dk, telefon 20992462 eller

Sekretær Hanne Pedersen, ØKS, sekretaer.oeks@gmail.com telefon 22988423

Traditionel propositioner 16 august 2026.pdf

Reglement Traditionel Kørsel.pdf

Tilmeldingsskema - Traditionel Kørsel.pdf    


Weekendtur med ØKS, d. 04. og 05. juli 2026.

Lørdag, d. 04. juli og søndag, den 05. juli 2026 afholder vi weekendtur med ØKS, hvor der bliver kørt ture både lør- og søndag. Medlemmer uden hest er også velkomne.

Vi mødes ved Givskud, 7323 Give, lørdag formiddag kl. 10, hvor vi starter med kaffe/te og rundstykker.
Efter kaffen går vi ud og spænder hestene for, og så kører vi en tur på ca. 25 km. Undervejs holder vi pause, hvor vi vil spise vores (medbragte) madpakker/drikkevarer.
Det bliver muligt at kunne forudbestille (selvbetalte) sandwich til lørdagsturens frokost.

Når vi er tilbage efter lørdagskøreturen, laver vi kaffe (og spiser lidt kage).
Til aften tænder vi op i grillen til jeres egen, medbragte aftensmad. Der forefindes køleskab til medbragt mad. Resten af aftenen er der så bare dømt hygge!

Søndag sørger vi for kaffe og brød og pålæg ca. kl. 09-09.30. Her vil det være muligt at smøre sig en madpakke under morgenkaffen til dagens køretur.
Efter kaffen spænder vi atter hestene for, og kører søndag en tur på ca. 15-18 km. med indlagt spisepause undervejs.
Når vi er tilbage efter køreturen, slutter vi weekenden af med en kop kaffe/te og kage og hyggesnak, inden turen går hjemad igen.

Det bliver blandet hestevognskørsel på både asfalt- og grusveje begge dage.

Det vil være muligt at medbringe campingvogn eller telt (eller overnatning i egen bil). Der er ingen strøm til campingvogne. Man kan evt. komme og stille campingvogn op fredag aften ml. kl. 18 og 20 (eller tidspunkt efter aftale).
Alt efter, hvor mange, der tilmelder sig, må vi se, om der skal laves paddock’s (små folde) til hestene, eller om der er efterspørgsel efter - og hestebokse nok. Det får de tilmeldte direkte besked om efter tilmeldingsfristens udløb.

Der vil – hele weekenden igennem - være mulighed for at tage en svømmetur i naboens fine badesø (med et frisk kildespring), så medbring gerne badetøj. - Søen ligger kun ca. 200 meter væk, og vi er MEGET velkomne til at bade i søen!

Tilmelding og/eller spørgsmål vedr. weekendturen kan rettes direkte til Anders på tlf.: 24 95 29 79, helst efter kl. 16.30, eller på mail: andershorsboelnielsen@gmail.com
Oplys ved tilmelding, hvor mange personer og antal heste, du kommer med, og om du ønsker græsfold eller boks (hvis muligt).  Giv også besked, om vi skal bestille sandwich til dig/Jer om lørdagen?

Det er – af hensyn til køkkenet OG den øvrige planlægning – meget vigtigt, at ALLE, der ønsker at deltage, melder sig til! - Dette gælder OGSÅ, selvom du ikke har hest med, men ønsker kaffe mm. og/eller plads på én af vognene!!!

HUSK dog egen aftensmad til grillen lørdag aften!
Vi håber på så mange tilmeldinger som muligt!

Oplys:
Antal personer, der deltager
Om du evt. kun kommer en af dagene.
Antal heste (græs el. boks)
TILMELDINGSFRIST:  SENEST SØNDAG; D. 28. JUNI 2026 til Anders (se ovenfor)…!!

Grundlovstur og grill

Nogen grundlovstale kan vi ikke lokke med den 5. juni, men en tur med hest og vogn i Gødding skov er på programmet!
Vi mødes hos Jane og Arne Tinnesen Mørupvej 18, Mørup, 7183 Randbøl fredag d. 5 juni kl. 14. Vi er klar til at køre 14.30.
Medbring kaffe eller andet at drikke til turen, Jane har lidt til den søde tand.
Efter en køretur i det grønne landskab bliver grillen tændt, og medbragt kød kan tilberedes til den i øvrigt medbragte aftensmad.
Tilmelding for deltagere både med og uden egen ekvipage senest 3. juni til Jane på telefon/sms 20961394

Dyrenes Dag på Glud museum og forårstur omkring Glud.
Søndag d. 10. maj 
Mødested: Hos Poul Wiin Sørensen og Ina, Østrupvej 21, 7130 Juelsminde.
Vi starter med at spise medbragt frokost kl. 11.30. Kl. 12.45 skal vi være forspændt og klar til afgang mod museet. På museet vil de enkelte ekvipager blive præsenteret for publikum inde på gårdspladsen på gården Badensminde.
Vi kører efter besøget på museet en tur ud i forårslandskabet.
Støv gerne den gamle vogn af og find passende tøj frem fra gemmerne. Vi prøver at komme med så mange originalt udseende ekvipager som muligt, men alle er velkomne også med nye vogne.

Turkørsel indtil sommerferien:

Lørdag d. 18. april kl. 10.30
Tur til Purhøj og Bjerre Skov.
Mødested: Purhøjgård, Bjerrelide 12. 8783 Hornsyld.
John Lund vil være vært ved en bid brød efter turen (medbring selv kaffe/the), så der er tilmelding senest 15/4 til Anders. Tlf./sms 24952979

Tirsdag d. 28. april kl. 19.
Aftentur omkring Linnerup. Ca. 12 km.
Mødested: Hos Finn og Ruth Sandkvist, Mosevej 10, Linnerup, 7160 Tørring.
Ruth vil bage en kage, men medbring selv kaffe/the.

Tilmelding til Finn på tlf. 61366679

Søndag d. 10. maj
Dyrenes Dag på Glud museum og forårstur omkring Glud.
Mødested: Hos Poul Wiin Sørensen og Ina, Østrupvej 21, 7130 Juelsminde.
Vi starter med at spise medbragt frokost kl. 11.30. Kl. 12.45 skal vi være forspændt og klar til afgang mod museet. På museet vil de enkelte ekvipager blive præsenteret for publikum inde på gårdspladsen på gården Badensminde.
Vi kører efter besøget på museet en tur ud i forårslandskabet.
Støv gerne den gamle vogn af og find passende tøj frem fra gemmerne. Vi prøver at komme med så mange originalt udseende ekvipager som muligt, men alle er velkomne også med nye vogne.

Fredag d. 5. juni (Grundlovsdag)
Køre og hyggedag i Mørup og Gødding Skov.
Mødested: Hos Jane og Arne Tinnesen, Mørupvej 18, 7183 Randbøl.
Vi mødes kl. 14 og kører en tur i bl.a. Gødding Skov. Når vi er tilbage, spiser vi aftensmad sammen, så der bliver tændt op i grillen til medbragt kød.


Tømmerkørsels Stævne:

Mandag den. 6. April
Afholder vi i ØKS tømmerkørsels stævne. 
Det køres både med en og tospand.
Vi laver en bane der kan køres af alle. 
Vi deler det op, så både nybegyndere men også de erfarende får noget at tænke over 😁
Vi starter med kaffe efterfulgt af banegennemgang kl. 9
Adressen er Tånum Bygade 13, 8920 Randers Nv 
Kom og få en god dag.
Sidste tilmelding den. 3/4 til Kristian Kjeldsen tlf. 22936750

Hygge hos Berit d. 21/:

Kære venner kørefolk og dem, som gerne vil begynde at køre.
Jeg har hørt et ønske om,  at mødes til snik snak uden heste. Jeg vil gerne se jer lørdag den 21 marts 2026. Kl 14 Kaffe, the og hygge. 
Denne gang tager vi en snak om klargøring af vogn. Nu kommer foråret og sommeren.  Vi snakker om tingene mens jeg viser hvordan jeg gør. Min vogn skal smøres med fedt. Olie i bevægelige dele. Lufttryk i dæk og luft stød dæmpere tjekkes. 
Vi snakker om kontrol af sikkerhedsdele. Mangler der en split eller andet hist og her.  
Håber at der igen er nogle der har lyst til en lørdag eftermiddag uden hest.
Så 21 marts og kom endelig. 
Mange hilsner herfra Berit Wittøft Pedersen

Berit bor: Højmarken 11, Tindbæk, 8830 Tjele
Giv Berit besked på at i kommer via messenger på Facebook eller på 61 75 30 30

Hygge hos Berit d. 28/2:

Berit skriver på facebook

Kære venner kørefolk og dem, som gerne vil begynde at køre.

Der var et ønske om, at mødes til snik snak uden heste. Jeg vil gerne se jer lørdag den 28 februar 2026. Kl 14 Kaffe og the evt gennem gang af bringe sele. Evt besøg i stalden.

Jeg lover, ikke at snakke om min kæphest.

Berit bor: Højmarken 11, Tindbæk, 8830 Tjele
Giv Berit besked på at i kommer via messenger på Facebook eller på 61 75 30 30


Generalforsamling 2026:

Kære ØKS'er

se vedhæftede PDF for indkaldelse til generalforsamlingen 2026
2026IndkaldelsetilgeneralforsamlingiØstjyskKøreSelskab.pdf

Vi ser frem til at se rigtig mange medlemmer til en hyggelig aften. 

Vi vil virkelig opfordre specielt dem som ikke tidligere har været med, til at møde op og bidrage til den hyggelige stemning - der er ikke lagt op til den store udskiftning i bestyrelsen, så det er ikke "farligt" at deltage - til gengæld er der masser af tid og mulighed for en god snak med andre kuske.  

Jer der "plejer" at være med, forventer vi selvfølgelig at se som sædvanligt, I kan jo slet ikke undvære hyggen ;-) 

På bestyrelsens vegne, 
Lea Sinding
kasserer ØKS


Hold i dag

Instagram