Propositioner til DM 2012

14 maj, 2012 admin Ingen kommentarer

så er propositionerne klar til det kommende danmarksmesterskab

se dem her propositioner for danmarksmesterskab

følg også med på www.dm-siden.dk

Categories: Nyheder Tags:

Billeder fra DM forberedelser

2 maj, 2012 admin Ingen kommentarer
Categories: Nyheder Tags:

Forårstur til Glud 05. maj – samt deltagelse i 100-års jubilæum!

2 maj, 2012 admin Ingen kommentarer

Så er det ved at være tid til vores årlige køretur omkring Glud og omegn. Vi har – igen i år – fået Poul Wiin til at åbne dørene for os (og vores medbragte mad) samt guide os en tur rundt i det skønne område. Turen i år vil være lidt speciel, idet vi også skal deltage i Glud Museums 100-års jubilæumsdag, som fejres på behørig vis med et stort arrangement bl.a. med borgmesterindvielse af nyt transformatortårn mv.   Idet det ikke er hver dag, man får lov til at opleve et 100-års jubilæum, så opfordrer vi derfor alle deltagende fra ØKS, som har mulighed for det, til at markere denne specielle dag.

Hvis I har en ældre vogn stående, så er her en enestående chance for at få den frem i lyset. Tilpas gerne påklædningen til vognen og mød op til en hyggelig dag! Det er os, der møder op i hestevogne, som repræsenterer kørekulturen gennem tiden, men alle ekvipager er – som vanligt – meget velkomne. Dagen starter kl. 12.00 med at vi indtager vores medbragte mad hos Poul og hans familie.Kl. 13.00 starter selve turen, hvor vi kører vi ud i naturen.

Undervejs holder vi pause og nyder vores medbragte kaffe. Herefter går turen videre rundt i området.Til sidst (kl. 15.15) kører vi – i samlet flok – ind på Glud Museum, hvor vi viser vores heste og vogne frem. Tilmelding skal ske til: Poul Wiin Sørensen, tlf.nr.:  75 68 37 84 / 22 86 82 18Mødetid:                              Lørdag, d. 05. maj 2012, kl. 12.00.Mødested:                           Østrupvej 21, Glud, 7130 Juelsminde. (For de interesserede er Glud Museums program for jubilæumsdagen vedhæftet).

Andet nyt fra ØKS: Lørdag, d. 31. marts havde vi arbejdsdag på dyrskuepladsen.

Der blev ryddet op og støvet af i vores nye lokaler, som vi er superheldige at kunne låne her i sommer i avlsbygningerne på Bygholm. Heldigvis var der mødt en del flittige folk op, som knoklede for at gøre lokalerne lidt mere indbydende, og det lykkedes efter en ihærdig indsats samt brug af en hel del rengøringsmiddel.Planker blev malet, baner blev sat af ude på græsset, så der var klar til åbent hus dagen efter, og det summede af aktivitet hele dagen. Margith stod for forplejningen af de flittige soldater, så ingen gik sultne fra bordet.

Tak til alle fremmødte hjælpere! –Forskellen før og efter kunne tydeligt ses! Meget blev gjort, men færdige blev vi ikke, så derfor fortsætter vi med at klargøre tingene i lokalerne på dyrskuepladsen og forberede til DM, bl.a. med skiltemaling mv..

Næste arbejdsdag bliver den 01. maj kl. 9.00, hvor alle igen er velkomne til at give et nap med! Jo flere hænder, der er om at hjælpe, jo nemmere, så vær flink og mød op, hvis du har mulighed for det! Den 21. April afholdt vi stævne for både TopCup, DressurCup og ikke mindst disciplinen Concours de Tradition, som nok er knap så kendt for mange.Der har på det seneste været skrevet en del i bladene om Concours de Tradition. Ikke mindst om alle de mange regler, der er. På skrift virker dette måske lidt afskrækkende, men hvis man sætter sig ned og terper reglerne for andre kørekonkurrencer igennem, så er de mindst ligeså indviklede. Det tænker man bare ikke over, men I praksis er Concours de Tradition faktisk temmelig nem at gå til, og det opdagede de 5 ekvipager, som havde tilmeldt sig til start i lørdags. Ekvipagerne startede med at stille op til præsentation. Herefter skulle køres på en rute, der dog denne gang var kortet ned til 9 km.  Normalt vil ruten være imellem 12 og 15 km.Ruten denne gang gik ned forbi Rugballegård og ind i skoven langs Bygholm sø, ud på omfartsvejen og ind på dyrskuepladsen igen, hvor der skulle laves nogle brugskørselslignende øvelser inden afslutning. Det er faktisk sjovt at deltage i denne disciplin, og håbet er, at der fremover vil deltage mange flere ekvipager efterhånden, som det bliver mere kendt. Så overvej seriøst, om det ikke er noget for dig, i stedet for at lade dig afskrække af en smule skriftlige regler.Næste gang, der afholdes Concours de Tradition er d. 11. juli, hvor vi med denne disciplin vil åbne op for selve DM. 

God weekend – og på gensyn! 

De bedste hilsner på vegne af bestyrelsen i ØKS Lisbeth Høegh-Nissen

Categories: Nyheder Tags:

Træningstur i Bjerre Herred

27 april, 2012 admin Ingen kommentarer

Tirsdag den 8. Maj ervi inviterret på træningstur i Bjerre.

Vi starter ud fra Bjerrelide 12, 8783 Hornsyld kl. 18.00 alle er velkommen.

Jørgen Poulsen sørger for brød, medbring selv Kaffe

Jørgens tlf. : 61540029

Categories: Nyheder Tags: